Kina Import Guiden - Kina Import Guiden – om at importere fra Kina, handel med Kina og produktion i Kina. Læs her inden du starter en kina butik eller webshop med kina varer.

Hvordan finder jeg fabrikker i Kina?

Når du først har besluttet dig for at prøve krafter med import fra Kina, og skal igang med en produktion i Kina, så er spørgsmålet om du selv vil have den direkte kontakt til fabrikken eller om du vil gøre det igennem en agent.

Fordelen ved at bruge en agent i Kina, er at agenten har erfaring i Kina handel og allerede har kontakt til flere fabrikker. Desuden er agenten tilstede i Kina og kan derfor hjælpe dig med den daglige kontakt med fabrikken. Ulempen er selvfølgelig at det koster mere at hyre en agent, end det gør at snakke direkte med fabrikken. Fordelen ved selv at stå for forhandlingerne med fabrikken er at det kan gøres billigere, dog kan det være nødvendigt ved lokale fabrikker at have en kinesisk-engelsk tolk, da de fleste i Kina ikke snakker engelsk. Ulempen ved at gøre det selv, er at der er mere arbejde ved selv at finde fabrikkerne, og risikere at misforståelser opstår, hvis det hele kører over telefon eller email. Hvis du selv rejser til Kina for at tjekke fabrikken ud, så kan det næsten være det samme som at hyre en agent prismæssigt.

De lidt større fabrikker er ofte tilknyttet en hjemmeside, så det er forholdsvist nemt, at starte en kommunikation op med en fabrik. Se nogle af de største hjemmesider med kinaimport her: alibaba.com, globalsources.com, madeinchina.com